Billings drømmeindhop sikrer point i topbrag mod Inter
Philip Billing kom ind fra bænken og scorede til 1-1 sent i lørdagens topbrag mod Inter.

Philip Billing leverede et indhop lige til skrapbogen, da han lørdag aften kom ind fra bænken og sikrede Napoli et yderst vigtigt point i topbraget mod Inter.
Ét point adskilte holdene inden opgøret på anden- og førstepladsen, og det var gæsterne fra Inter, som kom i front på en sand frisparksperle af Federico Dimarco.

Napoli stirrede ind i et nederlag, men ti minutter før slutfløjt kom Billing på banen. Og syv minutter efter modtog han bolden i Inters felt og fik af to omgange skrabet læderet ind til det yderst vigtige 1-1-resultat.
Dermed er der status quo i toppen af Serie A. Målet var Billings første siden vinterens ankomst fra Bournemouth.
Inter
Napoli
Philip Billing












