
Bowen om Vestergaard-selvmål: Giv det til mig!
West Ham-anføreren, Jarrod Bowen, tager meget gerne kredit for det selvmål, som Jannik Vestergaard endte med at blive noteret for torsdag aften.

Det var Jarrod Bowen, der tog æren i første ombæring, da West Ham-kaptajnen troede, at det var ham, der havde bragt The Hammers på 2-0 mod Leicester.
Dog viste det sig, at det var Jannik Vestergaard, der blev noteret for et selvmål i stedet.
Men står det til Bowen, så burde målet tilskrives ham selv.
– Hvilken forsvarsspiller vil noteres for et selvmål? Ingen. Jeg skød på mål, og bolden tog en afretning og gik i mål.
– Hvis de vil give mig det tilbage, så bliver jeg mere end glad. Forsvarsspillere vil ikke have dem på CV’et, og os angribere vil rigtig gerne gave dem.

– Jeg tigger ikke, men når det er fra så kort afstand, synes jeg ikke, at man kan kalde det et selvmål, fortæller Jarrod Bowen om Vestergaards selvmål til BBC.
West Ham-anføreren står i denne sæson noteret for otte scoringer i sine hidtil 24 optrædener – og han tager altså gerne et mere til statistikken.
Du kan se alle mål og highlights fra opgøret lige her:
