
Silkeborg knuser Viborgs top 6-drømme trods drømmestart
Silkeborg spillede sig i top seks, da Viborg blev kørt over på hjemmebane.

Der var tre vigtige point på spil, da Viborg FF bød Silkeborg IF op til dans i mandagens opgør.
Hjemmeholdet led dog en hård skæbne på trods af en lynscoring i kampens indledende fase, da kampen endte 4-1 til Silkeborg.
Udeholdet vendte kampen på hovedet på syv minutter i 1.halvleg, da Mads Larsen og den tidligere Viborg-spiller Younes Bakiz kom måltavlen, og i anden halvleg moste silkeborgenserne Jakob Poulsens tropper.
Dermed skal sol, måne og stjerner stå helt rigtigt, hvis Viborg FF skal gøre sig drømme om at ende i mesterskabsspillet.
Med tre runder tilbage i grundspillet har Viborg 21 point, hvor Silkeborg lige nu ligger på sjettepladsen med 29 point.
Viborg møder Vejle Boldklub, AGF og F.C. København i de tre resterende runder, og derfor er det stadigvæk matematisk sandsynligt at ende i top seks trods et svært program.