LaLiga

Gravesen svarer Ronaldo igen: Så dårlig var jeg ikke

Den tidligere danske landsholdsspiller giver det brasilianske fænomen modstand.

Foto: Andrea Comas/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere på ugen var den brasilianske legende Ronaldo ude med en ‘kras’ kritik af sin tidligere holdkammerat Thomas Gravesen.

Real Madrid-legenden delte nemlig et par ikke så pæne gloser om danskerens fodboldevner i en samtale med Romario.

– Han var en virkelig god gut, et godt menneske. Det er ikke så lang tid siden, at han vandt 50 millioner dollars i en pokerturnering eller sådan noget.

Grimme ord fra en af de største: Gravesen var en joke

– Men han var virkelig dårlig til fodbold. Han tacklede hårdt og gik til den. Han var en joke, sagde det brasilianske fodboldikon i en samtale på Romarios Youtube-kanal.

Thomas Gravesen havde derfor behov for at kommentere på de skarpe vendinger fra den tidligere holdkammerat i Real Madrid.

– Så dårlig var jeg ikke, så jeg er da lidt overrasket, siger Gravesen med et stort grin i Viaplay-programmet ‘Onside’.

Den tidligere danske landsholdsspiller tager det dog med et smil og inviterer såmænd også Ronaldo en tur i studiet for at tale videre om udtalelsen.

Men når alt kommer til alt, var Thomas Gravesen og Ronaldo faktisk rigtig gode venner gennem tiden i den spanske storklub, fortæller Thomas Gravesen.

Foto: Andrea Comas/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jonathan Woodgate [tidligere Real Madrid-spiller] og jeg var tit hjemme ved ham, hvor jeg stod og spillede lidt trommer på de to gyldne Ballon d’Or-bolde, han havde vundet. Jeg har ingen problemer med ham, siger Thomas Gravesen i ‘Onside’.

Thomas Gravesen spillede 49 kampe i Real Madrid og scorede et enkelt mål i den spanske storklub.

Luka-bazooka! Modric-drøn sikrer Real Madrid sejren

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P