
Officielt: FCM forlænger med stor åbenbaring
Den midtjyske klub holder fast på en af klubbens helt store salgsobjekter.

FC Midtjylland holder fast i Mikel Gogorza.
Klubben har netop annonceret, at det unge talent har forlænget aftalen.
Den nye aftaler strække sig helt frem til 2029.
– Det er fedt. Grunden til, at jeg har skrevet under, er, at jeg har haft en sindssygt god udvikling, og jeg føler, det er det bedste sted, jeg kan være lige nu.
– Jeg er glad for, at underskriften er blevet sat, så der kan komme ro på, og al fokus kan rettes mod at spille fodbold, fortæller Mikel Gogorza til klubbens hjemmeside.
Mikel Gogorza har allerede været på blokken i flere europæiske storklubber. Blandt andre Porto, der angiveligt fik et bud afvist af FC Midtjylland.

Det er ikke kun Gogorza, der er glad for den nye kontrakt.
Peter Sand, fodbolddirektør i FC Midtjylland, ser ligeledes et kæmpe potentiale i den unge spiller med baskiske rødder.
– Vi er glade for at skrive en lang aftale med Mikel, der vist sig flot frem på U17 og U19 samt de forskellige ungdomslandshold. Det helt store spring er at træde op i Superliga-truppen, og her har han med nogle flotte præstationer vist, at han også kan begå sig, siger Peter Sand.

De næste år tid er planen, at Mikel Gogorza skal bide sig endnu mere fast i startopstillingen hos de danske mestre.
Det 18-årige talent har spillet 19 kampe for FC Midtjylland, hvor det er blevet til et mål og fire oplæg.
