3F Superligaen

Formstærk FCK’er forventer ‘fuld knald på’ i Parken

Jordan Larsson skal følge op på en god start på forårssæsonen i FC København.

Jordan Larsson
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag klokken 18.00 er der dømt topbrag i Superligaen.

FC København tager imod FC Midtjylland i Parken, hvor ligaens to førerhold skal udkæmpe forårets første reelle mesterskabsduel.

En kamp, som formstærke Jordan Larsson ser frem til.

– Jamen, det er jo det, man vil som fodboldspiller, man vil altid spille de store kampe!

– Jeg forventer altid, at der er fuld knald på fra vores fans, men det er også altid noget helt særligt til de her store kampe, så vi håber, at der bliver fuldt hus og en kæmpe stemning. Det bliver der brug for, siger den svenske profil til klubbens hjemmeside.

Skulle FC København besejre de nærmeste konkurrenter i tabellen, vil det være et perfekt punktum på ugen, mener Jordan Larsson.

Jordan Larsson
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Der venter os endnu en fysisk kamp mod et hold, der er intensive og fysiske, men hvis vi er gode på bolden og kontrollerer kampbilledet, så vi får det som vi vil, og så har vi alle muligheder for at hente den tredje sejr på seks dage, siger Jordan Larsson.

Jordan Larsson kom både på måltavlen i første opgør mod FC Heidenheim og ude mod Randers FC.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P