3F Superligaen

FCM-angriber viser sig frem i Norge

Frederik Heiselberg befinder sig i disse dage ikke på den midtjyske hede.

Frederik Heiselberg jubler efter en scoring i FCM-trøjen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af 2023 dukkede han lidt op ud af ingenting.

Fra at have været lejet ud til FC Fredericia fik han pludseligt sin debut for FC Midtjylland i en Europa League-kamp.

Og med ét var der pludseligt store forventninger til dengang 20-årige Frederik Heiselberg.

Ret hurtigt røg den 190 centimeter høje angriber dog ud i kulden igen.

Også selvom han netop havde skrevet under på en kontraktforlængelse af fem års varighed.

Siden er han gået under radaren, og det er længe siden, at man har set noget til ham i FC Midtjylland, der i forvejen har en overflod af angribere til rådighed.

Nu tyder noget også på, at han nok ikke er at finde i FC Midtjylland meget længere.

I hvert fald er hans navn dukket op i et kampreferat fra norske HamKam.

Her står der, at han startede inde i en testkamp mod Frederikstad.

Det blev dog ikke til mål, for opgøret endte med 0-1 til Frederikstad.

Men om han har gjort nok for at overbevise HamKam-cheftræner Jakob Michelsen må tiden vise.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P