3F Superligaen

Ekspert om FCM-anfører: Har været dårlig i et stykke tid

Mads Bech Sørensen og FC Midtjylland havde torsdag en dårlig dag på kontoret i Europa League. En ekspert er meget hård i kritikken.

FC Midtjylland taber stort i Europe League mod Real Sociedad
Foto: ANDER GILLENEA / AFP

Det var en rigtig dårlig dag på kontoret torsdag aften.

FC Midtjylland tabte med 5-2 på udebane mod Real Sociedad i Europa League efter at have begået flere store fejl i starten af kampen.

Ikke mange havde regnet med at de danske mestre ville dominere sidste års nummer seks i LaLiga, men FCM kom bagud efter blot fire minutters spil på en stor fejl af anfører Mads Bech Sørensen, der snubler i græsset på Reale Arena.

Og det fik efterfølgende hårde ord med på vejen hos fodboldekspert Mikkel Bischoff.

– Han har været dårlig i et stykke tid. Det må vi være ærlig at sige.

– Mads Bech er jo en fin spiller. Men han har ikke ramt et særlig højt niveau for FC Midtjylland i forsvaret i længere periode, og han har lavet mange fejl. Han har heller ikke ro på bolden, og han er ofte panisk og smider mange bold væk. Det gjorde han også i den første kampe på hjemmebane mod Sociedad, lyder det skarpt fra Disneys fodboldekspert.

Allerede søndag skal FC Midtjylland i aktion i Parken, når de møder F.C. København, hvilket er en vigtig kamp i håbet om at genvinde det danske mesterskab.

Og her venter der en svær opgave for cheftræner Thomas Thomasberg, som i pausen af torsdagens kamp skiftede sin anfører ud.

– Det er bare et problem, når du har en mand, der render rundt med anførerbindet på armen og ikke er blandt dine bedste spillere.

– De skal spille mod F.C. København om nogle dage, og han flår anføreren ud i pausen. Nu skal Thomasberg genopbygge ham, som højst sandsynligt skal starte om tre dage. Der er mange ting at foretage sig i de næste par dage i FC Midtjylland, lød det endvidere fra Bischoff.

Øverst i artiklen kan du høre Viaplays ekspert Peter Sørensen sætte ord på kritikken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P