3F Superligaen

– Neestrup-gult kan koste F.C. København dyrt i topstriden

Mandag aften fik Jacob Neestrup gult kort i kampen mod Randers, og det kan allerede nu få konsekvenser i mesterskabskampen.

Jacob Neestrup på sidenlinjen for F.C. K'benhavn
Foto: Ritzau Scanpix

Mandag aften røg Jacob Neestrup i dommer Mikkel Redders sorte bog.

F.C. Københavns cheftræner fik et af aftenens i alt fem gule kort til hovedstadsklubben, da de vandt 2-1 over Randers FC, og nu misser han topkampen på hjemmebane mod FC Midtjylland søndag aften.

Og det kan få konsekvenser.

Det mener Campos fodboldkommentator Flemming Toft.

– Hold kan klare sig uden deres træner i enkelte kampe, men Jacob Neestrup er så markant i sin styring – både verbalt og gestikulerende – at hans direkte indflydelse ikke kun er rundt om kampene.

– Det er selvfølgelig trukket skarpt op, men det gule kort, der betyder, at FCK er uden deres meget tydelige træner i topopgøret på søndag, kan koste et væsentligt skridt i kampen om DM-guldet. Det er et markant handicap i en direkte kamp mellem de to bejlere, er vurderingen fra den erfarne fodboldkommentator.

Neestrup om karantæne: Alt, alt, alt for dumt

F.C. København har endnu ikke meldt ud, hvem der overtager ansvaret for holdet søndag.

Hjalte Nørgaard har tidligere vikarieret på sidelinjen, men klubben har også assistenttrænerne Jens Berthel Askou og Stefan Madsen i staben.

Kampen søndag i Parken indledes klokken 18.00, og en vinder står til at have en trepoints føring. Lige nu ligger de to hold nemlig begge med 36 point på første- og andenpladsen i 3F Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P