3F Superligaen

God start – men bekymrende tendenser før første finale

Selvom topholdene stod distancen og leverede pligtsejre og kynisme, er der alligevel et par bekymrende tendenser.

Gabriel fra FCK er skadet i kamp
Foto: Ritzau /Scanpix

Resultatmæssigt kunne det næsten ikke være bedre.

F.C. København og FC Midtjylland kom fra land med tre point i første spillerunde, og med øjne på mesterskabet vil deres indbyrdes opgør være på alles læber fra nu af og til på søndag klokken 18.00.  

Jeg køber, at det absolut vigtigste lige nu er at få pointene ind på kontoen.

Jeg ser stadig flere ting hos begge klubber, der minder om et bekymrende mønster

Det tætte kampprogram, banernes forfatning og så lave temperaturer, at selv BS vil skutte sig, gør, at det er for meget forlangt at forlange champagnefodbold på nuværende tidspunkt. 

Men jeg ser stadig flere ting hos begge klubber, der minder om et bekymrende mønster.  

FC Midtjyllands forårspremiere:

FCM vinder på hjemmebane efter en søvndyssende omgang og et halvtyndt straffespark, og samtidig gav de rigeligt med chancer væk, så Lyngby faktisk kunne tage skuffet hjem fra MCH-arena. De havde fortjent point!

På trods af pointhøsten søger FCM i den grad efter at blive mere spilstyrende og chanceskabende. Et enkelt lysglimt var der dog i Dani Silva på den centrale midtbane, som jeg stadig tror på kan blive nøglen til at skabe noget mere sammenhæng i FCM’s spil. Men generelt er der for mange, der ikke præsterer det, man kan forvente. 

F.C. Københavns forårspremiere:

FCK vandt mandag aften en rigtig svær udekamp i Randers, og så scorede de endda på en standardsituation og førte 2-0 ved pausen. En fremragende start på kampen mod et Randers hold, der ikke mødte op i første halvleg. Men… gode første halvlege har de spillet mange af, og igen igen var tingene som forvandlet i anden halvleg. Okay, de fik måske stabiliseret tingene en anelse mere, end de har gjort tidligere i samme situationer, men at de ikke kan lukke kampene, er en tåge der har ligget over holdet siden efteråret, og den vil ikke rigtig lette.  

Søndag aften er en klokkeklar topkamp. Det kan man ikke komme udenom, men alligevel er mesterskabskampen mere åben end tabellen fortæller i skrivende stund.  

FCK modstår stort Randers-pres: Tilbage på førstepladsen

AGF startede forårssæsonen nøjagtig som de startede sæsonen i august og vinder fortjent 4-1 i Sønderjyske. Brandvarme Patrick Mortensen lavede hattrick, og kan de holde ved de offensive takter, er AGF en rigtig træls modstander for alle top-6 holdene.  

Frederik Birks nye Brøndby kommer buldrende og vinder stensikkert med flot offensiv fodbold på hjemmebane mod Viborg FF. De seks point, Brøndby har op til førstepladsen, godt sagtens hentes.  

Så jeg erklærer Superligaen og mesterskabskampen for fuldstændig åben.

Det bliver ikke kun et kapløb mellem FCK og FCM.   

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P