3F Superligaen

AaB og Silkeborg IF krydser i testkamp

Ét mål til hver og et slutresultat på 1-1 står tilbage efter testkampen mellem AaB og Silkeborg.

Mads Bomholt fra AaB i DBU Pokalens 2. kvartfinale mellem AaB og Silkeborg IF på Aalborg Portland Park, mandag den 16. december 2024.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det blev ikke til fodbold i Aalborg søndag, selvom FC Nordsjælland efter planen skulle komme på besøg hos AaB.

Det skyldtes en frossen bane, hvilket gjorde det uforsvarligt at lade spillerne kæmpe om point til superligatabellen.

Derfor fik AaB hurtigt stablet en testkamp på benene mod Silkeborg IF på Jysk Park denne mandag, hvor banen var til at spille på.

Her stillede AaB op med et ganske stærkt mandskab, så førsteholdsspillerne blev sikret minutter i benene – omvendt var der tale om et mere reservespækket SIF-mandskab.

Men selvom AaB på papiret var i en stærkere opstilling, så endte dagens testkamp med en deler på 1-1.

Silkeborg IF bragte sig i første omgang i front tidligt i anden halvleg ved Sofus Berger, men blot otte minutter efter udlignede Mads Bomholt for AaB til kampens slutresultat 1-1.

Den aflyste kamp mellem AaB og FC Nordsjælland er allerede blevet planlagt på ny. Kampen finder sted den 26. februar klokken 19:30 på Aalborg Portland Park.

Dermed åbner AaB i første omgang forårssæsonen i Superligaen den 23. februar, hvor de bolsjestribede skal en tur til Aarhus, hvor AGF venter.

AaB-boss lægger sig fladt ned og undskylder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P