Major League Soccer

Officielt: FCM-nordmand udlejes til MLS

Ola Brynhildsen skal en tur over Atlanten resten af 2025.

Ola Brynhildsen i færd med at blive skiftet ind for FC Midtjylland.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland lejer Ola Brynhildsen ud på ny.

Nordmanden var i efteråret udlejet til norske Molde, hvor han leverede fortrinligt med ti mål og to oplæg i bare 11 kampe i Eliteserien.

Men det bliver ikke på heden, at han skal fortsætte den stime. Det skal han i MLS.

Ola Brynhildsen skal nemlig tilbringe resten af året i Toronto FC. Det oplyser FC Midtjylland på sin hjemmeside.

– Vi har en stærk og konkurrencedygtig offensiv. I det lys har vi sammen med Ola [Brynhildsen] vurderet, at et skifte til Toronto FC er den bedste løsning.

Ola Brynhildsen i færd med at blive skiftet ind for FC Midtjylland.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

– Han har vist sin kvalitet i både FCM og Molde, og vi er overbeviste om, at han også vil gøre en forskel i MLS, siger fodbolddirektør i FC Midtjylland, Peter Sand, til klubbens hjemmeside.

Den danske klub oplyser desuden, at den canadiske klub har en købsoption i aftalen med FC Midtjylland og Brynhildsen, der kan gøre skiftet permanent, når lejeaftalen rinder ud.

Den 25-årige nordmand har garnet otte gange i 38 optrædener for FC Midtjylland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P