
Medie: FCM-angriber på vej til MLS-klub
Norske Ola Brynhildsen kan snart være fortid på den midtjyske hede.

Ola Brynhildsens tid i FC Midtjylland rinder snart ud.
Den norske angriber, der senest var på lån i norske Molde, er ude i kulden hos Ulvene og har været rygtet kraftigt væk fra klubben.

Nu skulle Brynhildsens nye arbejdsgiver være på plads.
Den 25-årige nordmand bliver nemlig sat i forbindelse med Toronto FC, der til daglig spiller i MLS.
Det skriver den amerikanske journalist Tom Bogert for GiveMeSport.
Ifølge mediet bliver Ola Brynhildsen sendt til den canadiske klub på en lejeaftale, hvor klubben har sikret sig en købsoption.

Ola Brynhildsen scorede 10 mål i 11 kampe for Molde, da han var på udlån fra FC Midtjylland.
Klubben fra Heden ligger inden forårsstarten på en delt førsteplads i Superligaen.