Europa League

Basker-blod i årerne: Kamp betyder meget for FCM-talent

FCM’s Mikel Gogorza glæder sig meget til aftenens brag mod Real Sociedad.

FC Midtjyllands Mikel Gogorza under superligakampen mellen Lyngby Boldklub og FC Midtjylland på Lyngby Stadion fredag den 16. august 2024
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det var en glædelig nyhed for Mikel Gogorza, da Real Sociedad kom op ad bowlen og blev parret med FC Midtjylland.

I aften mødes de to mandskaber på MCH Arena i Herning, og det er en stor oplevelse for det unge FC Midtjylland-talent af familiære årsager.

– Min far er basker, og det er der, det baskiske i min familie kommer fra. Han er fra et område, der hedder Errenteria, som ligger ti minutter væk fra Sociedads stadion, og han har en masse familie, der er Sociedad-fans.

Derfor var der glæde og spændte miner i familien Gogorza, da FC Midtjylland kom videre og kunne se, at Real Sociedad var en mulig modstander.

– Jeg var i min lejlighed, mens jeg havde min far i røret, og vi så det live begge to på samme tid.

– Vi blev bare sindssygt glade, da Sociedad blev trukket, og min far begyndte med det samme at planlægge turen derned i næste uge. Der kom selvfølgelig også en masse opkald og beskeder fra familien, siger det unge FCM-talent til klubbens hjemmeside.

FC Midtjyllands Mikel Gogorza under superligakampen mellen Lyngby Boldklub og FC Midtjylland på Lyngby Stadion fredag den 16. august 2024
Claus Bech/Ritzau Scanpix

18-årige Mikel Gogorza har fået spilletid i seks kampe for FC Midtjylland i Europa League denne sæson.

Der er kampstart i det første opgør mellem FCM og Real Sociedad i Europa Leagues playoff-runde torsdag aften kl. 18.45 på MCH Arena.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P