Allsvenskan

Malmö forlænger med veteran-venstrebacken

Han fylder 37 til maj.

Malmö Logo

Også i hele 2025-sæsonen vil Malmö FF være solidt besat på venstreback.

Onsdag har Malmö FF præsenteret en étårig kontraktforlængelse med veteranen Martin Olsson.

Efter lidt over 13 år i engelsk fodbold hos klubber som Blackburn, Norwich og Swansea vendte Olsson i april 2020 hjem til svensk fodbold efter 10 måneder som klubløs.

I første omgang var det Helsingborgs IF og siden BK Häcken, men siden august 2021 har han tørnet ud for de nuværende svenske mestre.

På vej mod klubbens 24. svenske mesterskab spillede Olsson i alt 15 kampe for Malmö FF i Allsvenskan-sæsonen 2024.

Særligt den 26-årige brasilianer Busanello har stået foran aldrende Olsson i køen til pladsen som venstreback, men det er også i høj grad ting udenfor banen, der har fået Malmö til at forlænge med backen.

– Martin er en spiller, som er meget vigtig for os, specielt grundet hans krav og hans væremåde med de unge spillere.

– I tillæg er han en spiller, som kan hjælpe os på adskillige forskellige positioner på banen. Han sætter standarden til træning og ved, hvad det kræver at spille på internationalt niveau, lyder det fra sportsdirektør Daniel Andersson.

Martin Olsson forlængede tidligere året sin kontrakt, så den løb januar ud. På den måde kunne Olsson være en del af Malmös trup til Europa League-kampene mod Twente og Slavia Prag.

Martin Olsson er tvillingebror til Marcus Olsson, der ligeledes stadig er aktiv. Marcus Olsson spiller hos Allsvenskan-konkurrenterne fra Halmstads BK.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P