Tre røde kort: Bo H.-modstander lægger sig fladt ned
Der var smæk for skillingen i slutminutterne mellem Werder Bremen og Mainz.
Bo Henriksen måtte se til fra bænken.
Derfra kunne han se sit hold tabe vigtige point til den direkte konkurrent fra Werder Bremen.
Men Maniz-træneren kunne også se kampens dommer stange tre røde kort ud i løbet af kampens sidste fem minutter til hjemmeholdet.
Således blev først Niklas Stark sendt i bad før tid, og bare momenter senere måtte holdkammeraten Marco Friedl følge i slipstrømmen. Men det var ikke sidste gang, at manden i sort måtte i baglommen.
Slutteligt var det Bremen-træner, Ole Werner, der fuldførte hattricket af udvisninger efter at fik brokket sig til en rød billet.
Noget han undskylder for i kølvandet på Werder Bremens sejr over Bo Henriksens tropper.
– Jeg havde ikke mig selv under kontrol, og det må ikke ske. Jeg kan kun undskylde, for hvad jeg gjorde. Det er helt sikkert ikke, sådan en rollemodel og træner skal fremstå.
– Folk kender mig ikke sådan, så det skræmmer mig en smule. Selvom vi har været presset på det seneste, så må det ikke ske, fortæller den 36-årige cheftræner til DAZN.
Sejren blev den første i år for Werners grønblusede mandskab i Bundesligaen.
Dermed indtager de en position lige i hælene på Bo Henriksens Mainz, da de indtager henholdsvis sjette og syvende pladsen i Bundesligaen.
Du kan læse og se mere om slutminutterne i kampen her:
Tre røde kort og kludemål: Bremen sænker Bo H og Mainz