Europa League

Thomasberg mødte Mourinho: Sjældent jeg er starstruck

Trods karantænen fik Thomas Thomasberg mødt José Mourinho.

Fenerbahces José Mourinho var på plads på MCH Arena trods karantænen mod FC Midtjyllan.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Inden længe hænger der et nyt billede i et hjem i Mejrup.

Billedet forestiller to cheftrænere, der begge kan se frem mod to playoff-kampe i Europa League til februar.

Det billede ser sådan her ud:

Selvom José Mourinho var i karantæne, var han alligevel rejst med Fenerbahce til Herning, da tyrkerne på udebane mødte FC Midtjylland i det afgørende Europa League-opgør.

Til trods for, at Mourinho tog plads på tribunen i stedet for på bænken, så fik FC Midtjylland-cheftræner Thomas Thomasberg lov at hilse på kollegaen efter 2-2-kampen.

Det var den 50-årige nordjyde tydeligt glad for.

– Det er bare en figur, der har været med til at sætte en helt ny standard på et tidspunkt med Porto og Chelsea, så for mig var det fedt lige at hilse på ham.

– Det er ikke mange trænere, hvor jeg tænker, at jeg kan være lidt starstruck, men det var meget fedt, lød det efter kampen fra Thomas Thomasberg.

Thomasberg var så heldig at få foreviget mødet med Mourinho, og han lægger ikke skjul på, at han gerne ser det i hjemmet i Mejrup.

– Jeg tror, vores fotograf lige nåede at få et enkelt billede, så det håber jeg lige på, at jeg kan få sendt hjem.

Er det et, du gerne vil have derhjemme?

– Ja, selvfølgelig er det det.

Spillerne ville også

Selvom Thomasberg fik sit billede med trænerikonet, så var han ikke den eneste fra FC Midtjylland, der gerne ville have øjeblikket foreviget.

– Jeg blev lidt overrasket over, at der også var et par spillere, der tænkte, at de kunne nå at få et billede med ham, lyder det fra Thomasberg, der beretter om den korte ordudveksling med Mourinho:

– Han sagde tillykke og at det var rart lige at hilse på mig.

– Jeg sagde også bare, at det var rart lige at se ham, og jeg ønskede også dem tillykke. Så det var egentlig ikke meget mere.

Thomas Thomasberg og FC Midtjylland skal i playoff-runden til februar op mod enten Galatasaray eller Real Sociedad. Det betyder, at Thomasberg kommer til at stå overfor en Okan Buruk eller Imanol Alguacil.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P