3F Superligaen

FCM-træner har særligt håb: Tror det bliver en fordel

Thomas Thomasberg håber, at det bliver en fordel for midtjyderne, at de har spillet betydende kampe, når Superligaen går i gang.

Thomas Thomasberg under kampen mod Fenerbahce.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Selvom der fortsat er en halv måneds tid inden 3F Superligaen atter går i gang, så har FC Midtjylland allerede godt gang i sin forårssæson.

Med to kampe i Europa League og endnu en i playoff-runden før genstarten af den hjemlige liga, så håber Thomas Thomasberg, at hans hold er ekstra gearet til at tage hul på titelforsvaret:

– Det her med, at have spillet betydende kampe, hvor man også er tvunget til gå 90 minutter med et andet tryk end det, der er i træningskampe.

– Det håber jeg, at det bliver en fordel, sagde Thomas Thomasberg på pressemødet efter 2-2 kampen mod Fenerbahce og fortsatte:

– Man kan altid snakke om, at nu kommer der også en kamp både på den ene og den anden side.

– Det vil man normalt sige ikke er en fordel i forhold til Superliga-kampene, men selvfølgelig tror jeg på, at det bliver en fordel, at vi allerede har spillet kampe af afgørende betydning.

Herefter supplerer anfører Mads Bech Sørensen sin cheftræner:

– Jeg håber, vi kan bruge det som en fordel.

– Det er altid anderledes at spille betydningsfulde kampe. Jeg håber, at det kan give noget mere, end hvis det bare var træningskampe.

– Umiddelbart så synes jeg, at vi står rigtig godt til Superligaen-starten.

Thomasberg mødte Mourinho: Sjældent jeg er starstruck

FC Midtjylland åbner foråret i 3F Superligaen søndag 16. februar, når man på hjemmebane tager imod Lyngby Boldklub.

Du kan se hele indslaget øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P