Direktør jubler over Simsir-forlængelse: En unik spiller
Aral Simsir har forlænget kontrakten med FC Midtjylland frem til udgangen af 2029.
Aral Simsir bliver hængende i FC Midtjylland lidt endnu.
Den dansk-tyrkiske offensivspiller har forlænget kontrakten med Ulvene og har indgået en aftale, der strækker sig frem til udgangen af 2029.
En stor skalp for FC Midtjylland, der nu kan se frem til flere fikse driblinger fra Simsirs fødder de næste sæsoner.
Fodbolddirektør i FC Midtjylland, Peter Sand, er heller ikke bleg for at indrømme, at forlængelsen med Simsir er en stor gevinst for holdet.
– Aral er en af vores akademispillere, som har vist sig frem både i Superligaen og på den øverste hylde internationalt.
– Han er en unik spiller i forhold til det kreative – både når det kommer til at sætte sine holdkammerater op og skabe noget på egen hånd. Vi er enormt glade for at forlænge med ham, siger Peter Sand.
Selvsikre Simsir: Mit potentiale er til mere end tyrkisk fodboldMen selvom den store FCM-profil har indviet i at forlænge aftalen, skal fansene ikke forvente, at Aral Simsir nødvendigvis bliver hængende helt til kontraktens udløb, fortæller fodbolddirektøren.
– Den her forlængelse er todelt. Vi er glade for at forlænge, og Aral signalerer, at han er det rigtige sted i forhold til at udvikle sig yderligere.
– Samtidig indikerer forlængelsen også, at vi håber og tror på, at Aral spiller sig op på en hylde, hvor han på et tidspunkt skal videre, siger Peter Sand til klubbens hjemmeside.
Aral Simsir står i skrivende stund noteret for 80 kampe med 14 scoringer og 15 oplæg til følge i FCM.
EL-lodtrækning: Spansk modstand venter for FCM