Træningskampe

Kent Nielsen efter første test: Havde måske håbet på mere

Silkeborg IFs første træningskamp endte målløst.

Kent Nielsen slår ud med armene.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Silkeborg var onsdag tilbage i aktion.

Her endte midtjydernes første test i vinterpausen målløst, da man spillede uafgjort mod spanske Real Murcia.

I kølvandet på testen var det et blandet budskab fra den rutinerede træner, der så fine takter, men havde håbet på mere.

– Vi havde måske håbet på lidt mere, men vi må også erkende, at det var en fornuftig modstander, men overordnet set, var dette begge holds defensiv, der var bedre end offensiven.

– Overordnet set var der i perioder fine spilmønstre, men også en erkendelse af, at det fik vi ikke udmøntet i at være farlige.

– Det var en chancefattig kamp og i forhold til indhold, så er det jo ikke overraskende det ender 0-0, fortæller cheftræneren til klubbens egne kanaler.

Superliga-truppen er aktuelt under varmere himmelstrøg, hvor den næste uge byder på en træningslejr i det spanske for SIF.

Her er der planlagt to yderligere kampe i varmen, hvor man første februar tester mod F.C. København, mens man runder lejren af mod Sirius IK fra Sverige.

Silkeborg IF har 27 spillere med på træningslejr i Spanien

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P