Europa League

Tyrkiske spekulationer er “for meget”: Forlader ikke FCM

Adam Buksa valgte FC Midtjylland over flere tyrkiske klubber – og nu har han tænkt sig at blive.

Adam Buksa i kamp for FC Midtjylland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I sidste tørnede FC Midtjyllands polske angriber, Adam Buksa, ud for Antalyaspor i Tyrkiet.

Og det med stor succes.

Alligevel valgte han at skifte til FC Midtjylland, da franske Lens, der havde ejerskab over Buksa, satte ham til salg i sommer.

På onsdagens pressemøde forud for kampen mellem FC Midtjylland og Fenerbahce, spurgte en af de tyrkiske journalister derfor ind til FCM-angriberens situation – og om der var bud efter ham i Tyrkiet. Og det var der.

– Efter et år i Tyrkiet må jeg indrømme, at transferspekulationer altid er det største emne. Så jeg er ikke overrasket over spørgsmålet.

– Som I kan se, så valgte jeg FC Midtjylland som mit næste skridt. Jeg underskrev en aftale af fire års varighed her.

– Jeg havde flere muligheder i Tyrkiet efter et år i Antalyaspor, men af flere forskellige grunde valgte jeg Danmark, og det er jeg glad for, siger han.

Samtidig gør han det klart, at han ikke skal nogen steder denne vinter.

– Der er ingen forhandlinger i gang, og jeg har ingen planer om at forlade min klub her i Danmark.

– Lige så meget som jeg respekterer de tyrkiske spekulationer, så bliver det nogle gange for meget.

Adam Buksa noterede sig for 16 scoringer og to oplæg i sin tid i Antalyaspor.

FC Midtjylland ramler torsdag aften klokken 21.00 sammen med Fenerbahce på MCH Arena i Herning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P