3F Superligaen

Medie: Portugisisk storklub lurer på FCM-profil

Aral Simsir tiltrækker sig interesse fra sydligere himmelstrøg.

FC Midtjylland fejrer en scoring af Aral Simsir.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

På sine bedste dage er det meget få spillere i 3F Superligaen, der kan matche Aral Simsirs niveau.

Når man samtidig gør det for FC Midtjylland og også viser sig frem i europæiske turneringer, er det derfor også næsten dømt til at fremtvinge interesse udefra.

Og skal man tro det portugisiske medie Record, så er det lige præcis dét, der er sket.

I hvert fald forlyder det, at Sporting følger nøje med i FCM-profilens karriere.

Interessen har dog endnu ikke affødt en konkret henvendelse fra den portugisiske storklub.

Det nævnes i samme ombæring, at Aral Simsir ikke er den eneste, som Sporting har et godt øje til. Også Deportivo La Corunas Yeremay Hernández er i spil som en forstærkning til offensiven.

Aral Simsir blev som helt ung hentet til FC Midtjyllands akademi.

Som senior er han blevet udlejet to gange til norsk fodbold, inden han nu har fået sit gennembrud for midtjyderne.

Den 22-årige kreatør har kontrakt i FCM frem til sommeren 2028.

FC Midtjylland solgte så sent som fredag en anden profil, nemlig Emiliano Martinez, til brasiliansk fodbold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P