Southampton-manager: Grønbæk får ikke lyndebut
Albert Grønbæk får næppe debut for Southampton i weekenden.
Albert Grønbæk må væbne sig med tålmodighed.
Den 23-årige aarhusianer skiftede onsdag franske Rennes ud med engelske Southampton, men debuten lader vente på sig.
Southampton møder lørdag Newcastle hjemme på St. Mary’s, men Grønbæk skal ikke sætte næsen op efter at debutere, lyder det fra klubbens manager.
– [Grønbæk] er kommet ind på lån, og for os bliver det en god mulighed for at se ham an i seks måneder.
– Han har kun trænet med os én gang i dag, så jeg tror, det er mere sandsynligt med [debut] i næste kamp, lyder det torsdag fra Southampton-manager Ivan Jurić.
Officielt: Albert Grønbæk skifter til Premier LeagueDermed må Albert Grønbæk formentlig vente til Southamptons udekamp mod Ipswich den 1. februar, inden debuten kommer.
Også en anden gammel kending af den danske Superliga, Kamaldeen Sulemana, må sidde over i weekendens kamp mod Newcastle.
– Han har et lille problem med sit baglår, og vores lægestab er bekymrede for det, for han har haft problemer med det tidligere. Jeg tror og håber ikke, det er noget og at han fra mandag kan træne med holdet, lyder det fra Ivan Jurić.
Dårligste PL-hold i historien? – Saints har kurs mod afgrundenSouthampton er sidst i Premier League og ligner i dén grad en nedrykker.