
Medie: Randers FC tæt på salg af angriber
Kronjyderne sender angiveligt en spiller mod norsk fodbold.

Foto: Randersfc.dk
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Selvom Mustapha Isah netop er vendt retur til Randers FC efter et lejeophold i IK Start, så er angriberen snart på vej videre igen.
Det erfarer Tipsbladet.
Her skulle det nemlig være Kristiansund, der skulle være tæt på at sikre sig den 20-årige angribers underskrift.
Dermed ser det ud til, at Mustapha Isah tager et skridt opad i sin karrierestige i forhold til den seneste sæson, hvor den stod på spilletid i den næstbedste række i Norge.
Kristiansund sluttede den forgangne sæson på en 11. plads i Eliteserien.

Isah kom til Randers i sommeren 2022, men har aldrig slået igennem i det kronjyske, hvor det blot er blevet til ti kampe.