Bundesligaen

Nyt Bo Henriksen-indkøb: God følelse fra første minut

Mainz’ nyindkøb fortæller, at det blandt andet var kemien med danskeren, der fik ham overbevist.

Lennard Maloney bliver præsenteret i Mainz 05.
Foto: Mainz 05

Lennard Maloney er ny mand i Mainz 05.

Onsdag aften blev det en realitet, at han binder sig til Bo Henriksens tropper for de kommende sæsoner.

Og det var blandt andet kemien med den danske cheftræner, der overbeviste tyskeren om at knytte sig til Die Nullfünfer, fortæller hovedpersonen selv.

– Nogle gange opdager man hurtigt under de første samtaler med ledelsen og træneren, at det vil blive godt. Det var helt sikkert tilfældet her, fortæller Mainz’ nye mand til klubbens hjemmeside.

Lennard Maloney bliver præsenteret i Mainz 05.
Foto: Mainz 05

– Jeg havde en god følelse fra første minut, og nu ser jeg bare frem til at møde mine nye holdkammerater, fansene og lære byen bedre at kende, fortæller han yderligere.

Lennard Maloney kommer til fra Heidenheim, hvor han har været klubbens anker på midtbanen de seneste sæsoner.

Den 25-årige tysker har sat sin signatur på en tre og en halv årig aftale hos Mainz 05.

Han får nummer 15 i klubben, og første mulighed for ham i den hvid-røde trøje er lørdag den 25. januar, når Jakob Bruun Larsen og Stuttgart kommer på besøg i Bundesligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P