Hattrick-helten Diallo: En af de bedste uger i mit liv
Amad Diallo blev den store helt, da Manchester United vendte nederlag til sejr mod Southampton.
Det var en aften lige til scrapbogen for Amad Diallo.
Den 22-årige profil blev med et sent hattrick den store helt for holdet, da Manchester United vendte et faretruende nederlag til en sejr mod bundproppen fra Southampton.
Hattricket fra Diallo blev et punktum for en stor uge for den unge United-spiller, der tidligere på ugen skrev under på en ny aftale med klubben.
– Det er måske en af de bedste uger i mit liv, siger Amad Diallo kort efter kampen.
– Det føles så godt. Jeg er virkelig glad for at have scoret mit første hattrick på Old Trafford. Men vigtigst af alt vandt vi kampen, siger efter det store comeback.
Sejren sender Manchester United op på 12. pladsen i Premier League.
Amad-hattrick: United i sent comeback mod oprykker