
Officielt: Anderlecht præsenterer Zanka-afløser
Den belgiske storklub har hentet en erstatning for Mathias Zanka.

Foto: Carla Carniel/Reuters/Ritzau Scanpix
Tidligere på måneden blev Mathias ‘Zanka’ Jørgensen sat fri af Anderlecht.
Derfor har den belgiske storklub skullet finde en erstatning – og det har man nu fået gjort.
Således oplyser Anderlecht på sin hjemmeside, at man har hentet brasilianske Adryelson.
Den 26-årige midtstopper skifter fra franske Lyon på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Aftalen indeholder en købstoption.
Brasilianske Adryelson fik kun et enkelt minut på banen for Lyon i den første halvdel af indeværende sæson.
Forinden gjorde han karriere i Botafogo i hjemlandet, hvor han kom på årets hold.
From Brazil to BX. Bem-vindo, Adryelson. 🇧🇷 pic.twitter.com/K0hDQTLfi9
— RSC Anderlecht (@rscanderlecht) January 15, 2025