3F Superligaen

Steinlein: Kjær-comeback i FCM aldrig et emne

Det lå aldrig i kortene, at Simon Kjær skulle hjem til dansk fodbold, fortæller Claus Steinlein.

Simon Kjær og Claus Steinlein.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I 2008 forlod Simon Kjær dansk fodbold.

Den tidligere danske landsholdsanfører fik siden spillet i et væld af store europæiske klubber som AC Milan, Sevilla og Fenerbahce for lige at nævne et par stykker.

Men det blev aldrig til noget gensyn med dansk fodbold eller FC Midtjylland.

Spørger man Claus Steinlein, så var det heller aldrig aktuelt.

– Jeg spurgte Jørn [Simon Kjærs far], som arbejdede i FC Midtjylland – for to tre år siden – foreslog jeg, at det jo godt kunne være, at Simon skulle slutte sin karriere i FC Midtjylland.

– Men det har hele tiden ligget i kortene, at Simon ikke skulle tilbage til dansk fodbold. Han er blevet en international borger og har boet i alle mulige storbyer – han skulle ikke tilbage til Danmark.

Simon Kjær og Claus Steinlein.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det er mange år siden, jeg sidst spurgte om det, så det har på ingen måde ligget i kortene, fortæller Claus Steinlein til Viaplay.

FCM-bestyrelsesformanden fortæller dog, at man havde været ganske klar på det, hvis Simon Kjær også var det.

Du kan se hele indslaget i videoen over artiklen.

Simon Kjær nåede at spille 19 kampe for FC Midtjyllands førstehold, før turen gik til Palermo og det vilde fodboldeventyr for alvor begyndte.

Bekræftet: Simon Kjær stopper karrieren
Simon Kjær afslører: Havde store tilbud på bordet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P