Officielt: Bodø/Glimt svækker konkurrenten
Bodø/Glimt har forstærket truppen samtidig med, at man har svækket en af konkurrenter.
Norges mestre handler hos vicemestrene.
Bodø/Glimt har mandag morgen offentliggjort, at man har hentet Ole Didrik Blomberg i SK Brann.
De to klubber er blevet enige om en transfer, som derved svækker sølvmedalisterne fra Bergen og forstærker de regerende mestre fra Glimt.
For hovedpersonen var det da ikke nogen vanskelig beslutning.
– Glimt har en tendens til at få spillere videre til store klubber i Europa, og så følte jeg mig klar til et miljøskifte, møde lidt nye ansigter og finde lidt ny motivation for at tage nye skridt. Så det var ikke så svært at vælge Glimt, når de var interesserede
Ole Didrik Blomberg har skrevet under på en aftale, der løber frem til 2028.
Den 24-årige nordmand har sit udgangspunkt på højrekant og bliver formentlig den direkte afløser til Philip Zinckernagel.
Efter endt lejeophold i Glimt er danskeren i stedet draget til den amerikanske MLS og Chicago Fire.