Officielt: Lars Friis’ Sparta Prag henter dansker i Serie A
Magnus Kofod skifter til Sparta Prag på en flerårig kontrakt.
Danske Magnus Kofod skifter til Sparta Prag.
Det oplyser den tjekkiske klub på sin hjemmeside søndag formiddag.
Den 25-årige dansker skifter fra italienske Venezia til Lars Friis‘ Sparta Prag.
Hos Sparta Prag genforenes han med en af sine tidligere holdkammerater i form af Peter Vindahl, som han spillede sammen med i FC Nordsjælland.
Kontrakten med Sparta Prag kommer til at være flerårig, men klubben har endnu ikke oplyst længden på kontrakten.
Magnus Kofod Andersen har nået at spille 15 kampe for Venezia i denne sæson med et mål og et oplæg til følge. Han har været på kontrakt i Serie A-klubben siden juli 2022.