Officielt: Molde sælger en af sine danskere til engelsk klub
Anders Hagelskjær skal videre i karrieren.
Anders Hagelskjær forlader norsk fodbold og Molde.
Således oplyser klubben, at han skifter til Wycombe Wanderers.
Dermed står den nu på fodbold i den tredjebedste engelske række for den 27-årige midtstopper.
Men selvom det aktuelt “bare” er League One, så kan det meget vel ændre sig efter sommerferien.
Wycombe Wanderers indtager nemlig andenpladsen i tabellen og har en klokkeklar ambition om at rykke op i Championship.
Wycombe Wanderers har i skrivende stund ikke selv offentliggjort handlen, men teaaser på X for en ny transfer.
Den danske midtstopper har tidligere tørnet ud for blandt andre AaB og Silkeborg IF på seniorniveau.
Anders Hagelskjær kom til Molde i vinteren 2023.
Siden er det blevet til 73-kampe i den blå trøje.
Han var på kontrakt frem til udgangen af 2026 i den norske klub.
Det oplyses ikke, hvor meget hans nye klub har skullet diske op med for at få vristet ham fri.
Nyheden kommer samme dag, som Per-Mathias Høgmo er blevet præsenteret som cheftræner i Molde.
Med Anders Hagelskjærs afsked har klubben nu ‘kun’ tre danskere tilbage i form af Valdemar Lund, Mads Enggaard og Frederik Ihler.