3F Superligaen

Crone træner med i Silkeborg: Holder alle døre åbne

Svenn Crone har ingen kontrakt, men til gengæld masser af is i maven.

Svenn Crone poserer i Branns trøje
Foto: SK Brann

Svenn Crone er for en stund tilbage i Silkeborg IF’s vante rammer.

Gennem hele januar har den kontraktfrie back fået grønt lys til at træne med på JYSK Park.

Her skal Crone tage de sidste skridt på vej mod topformen efter en skade, som holdte ham ude i det meste af efteråret.

– Jeg skal have noget træning med bolden. Fysisk kan jeg meget mere, nu skal jeg bare fodbolddelen med. Jeg har bygget mig selv om i forskellige lag rent fysisk, så nu skal jeg bare have bolden med. Det skal jeg nok bruge et par uger på, og så er jeg tilbage på højt niveau, fortæller Crone til Campo.

Crone er glad for at være tilbage i Silkeborg, selvom det er på lånt tid. Og han er da også åben for at fortsætte i klubben, hvis Kent Nielsen banker på døren med en kontrakt.

– Som jeg hele tiden har sagt, så er jeg åben for det hele. Man skal holde alle muligheder åbne. Jeg ser det bare ikke som realistisk, at de kommer med et kontrakt. Det tror jeg heller ikke, de tænker, og det er heller ikke det, planen med det hele.

Crone fortæller, at han og familien håber, at den næste klub ligger udenfor Skandinavien, men venter stadig på at der lander nogle bud i indbakken.

Svenn Crone poserer i Branns trøje
Foto: SK Brann

– Det er jo aldrig til at vide, om det bliver det ene eller andet. Det handler jo bare om at holde muligheder åbne og se, hvad der skulle komme af sjove ting.

– Vi er stadig tidligt i vinduet, og det passer mig fint. Jeg stresser ikke over min situation, for jer er sikker på, at jeg nok skal finde en klub.

– Jeg vil selvfølgelig helst have det, at der kommer en klub i dag. Sådan tror jeg, de fleste fodboldspillere har det. Men det skal også være det rigtige og med hele pakken, så jeg siger ikke bare ja til hvad som helst. Det handler om at have tålmodighed og is i maven.

Svenn Crone var med til at vinde sølv i Eliteserien med Brann i 2024, og inden sommerens skade spillede han på sit højeste niveau, fortæller han.

– Jeg kommer fra min bedste sæson hos sølvmedaljevinderne i Norge. Det handler nogen gange om timing, hvor handlerne lige skal i gang. Så man skal have is i maven, og så må vi se, udtaler en forventningsfuldt Svenn Crone.

Crone spillede i Silkeborg fra 2018 til 2021. Hans aftale i Brann udløb ved årsskiftet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P