Frankfurt vil beholde dansk landsholdsback
Den tyske klub er glade for den danske forsvarsslider.
Rasmus Nissen Kristensen er i denne sæson på leje fra engelske Leeds til tyske Eintracht Frankfurt.
Et udlån, der indtil nu har været en ganske fin handel for tyskerne.
Den danske landsholdsback har siddet tungt på højrebackspositionen i Frankfurt, og den tyske klub ser gerne, at Rasmus Nissen Kristensen fortsætter i Bundesligaen.
Det fortæller administrerende direktør Markus Krösche til klubbens hjemmeside.
– Selvfølgelig vil vi gerne beholde ham. Vi er meget glade for ham, for han giver os forfærdelig meget, både på og udenfor banen,
– Vores mål er at arbejde med Rasmus (Nissen Kristensen, red.) over længere tid, siger Markus Krösche, der er administrerende direktør i Eintracht Frankfurt.
Rasmus Nissen Kristensen er indtil videre på leje i Eintracht Frankfurt sæsonen ud. Det er ikke oplyst, hvor meget Frankfurt skal betale for at gøre aftalen permanent.
Den 27-årige landsholdsbacks kontrakt i Leeds udløber i sommeren 2027.