Bundesligaen

City-rygter påvirker ikke storspillende egypter

Den egyptiske Frankfurt-spiller har været en af de helt store oplevelser i Bundesligaen denne sæson.

Omar Marmoush
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var nok de færreste, der havde forventet, at Omar Marmoush ville være et af transfervinduets varmeste navne.

Men den egyptiske Eintracht Frankfurt-spiller har været i blændende form for den tyske Bundesliga-klub, hvor han har bidraget med 13 mål i 15 kampe i den hjemlige liga.

Sådanne tal skaber naturligvis interesse fra Europas største klubber, og blandt andet Manchester City har været nævnt som Omar Marmoushs nye arbejdsgiver.

Medie: Manchester City vil have sin egen Salah

Men den plan flugter ikke med Eintracht Frankfurt. Ifølge klubbens administrerende direktør, Markus Krösche, har der ikke været bud efter den egyptiske stjerne, og interessen er ikke forstyrrende.

– Vi har ikke haft nogen kontakt eller bud. Det er normalt for en spiller med så mange mål at trække interesse.

– Omar (Marmoush, red.) er ikke påvirket af det. Han er ikke 20 år gammel længere, og han kan godt sætte ting i perspektiv. Han siger altid, han er glad og nyder at være her, siger Markus Krösche om holdets stjernespiller.

Det er ikke kun 25-årige Omar Marmoush, som Eintracht Frankfurt kæmper for at holde på.

Også danske Rasmus Nissen Kristensen er eftertragtet i den tyske klub, hvor han i øjeblikket er på lån fra Leeds. Den låneaftale vil Frankfurt dog gerne permanent.

Frankfurt vil beholde dansk landsholdsback

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P