![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/01/soccer-football-premier-league-liverpool-v-leicester-city-anfield-britain-mohamed-salah-match-david-klein-1200x630.jpg)
Salah afslører: Langt fra ny Liverpool-aftale
Den egyptiske troldmand kan være fortid i Liverpool.
![Mo Salah](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/01/soccer-football-premier-league-liverpool-v-leicester-city-anfield-britain-mohamed-salah-match-david-klein-1024x707.jpg)
Mohamed Salah har været billedet på en lang årrække med stor succes i Liverpool.
Men nu kan samarbejdet mellem Salah og Liverpool være forbi.
Det bekræfter egypteren selv i et interview med Sky Sports.
– Lige nu tror jeg, det bliver mit sidste år i klubben.
– De sidste seks måneder har der ikke været nogen udvikling i kontraktsituationen. Vi er for langt fra hinanden. Vi må vente og se, hvad der sker, siger Mohamed Salah til Sky Sports.
Mohamed Salah har ellers været i blændende form for Liverpool i denne sæson, hvor egypteren har scoret 17 mål i 18 kampe.
Det har givet Liverpool et solidt forspring i ligaen, og Salah fortæller også, at det er en drøm for ham at vinde Premier League igen.
– Sidste gang fik vi ikke rigtig mulighed for at fejre det grundet pandemien, så det er mit helt store mål i denne sæson. Det ville være et perfekt punktum i mit sidste år i klubben, siger Mohamed Salah til Sky Sports.
Liverpool har i øjeblikket seks point ned til Arsenal og har endda spillet en kamp færre end konkurrenterne.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/12/soccer-football-premier-league-west-united-v-liverpool-london-stadium-britain-mohamed-salah-celebrates-scoring-261x176.jpg)