Aston Villas krumtap sidder ude i flere uger med fodskade
Den spanske forsvarsspiller er kommet til skade i foden.
Pau Torres har været en vigtig del af forsvaret i Aston Villa i denne sæson, men den spanske krumtap må se frem til en længere skadespause.
Det bekræfter klubbens cheftræner, Unai Emery.
Den 27-årige Villa-stopper pådrog sig en skade i holdets hjemmekamp mod Brighton og måtte allerede udgå efter 20 minutter.
Skaden viste sig at være mere end et slag, da Pau Torres har brækket flere knogler i mellemfoden.
Unai Emery fortæller, at Aston Villa må undvære den spanske landsholdsstopper i godt to måneder, mens hans fod bliver god igen.
Pau Torres har kun misset én enkelt kamp for Aston Villa i denne sæson. Samtlige andre kampe i Premier League har han spillet fuld tid.