Ingen hævn til Vlahovic: Fiorentina stjæler ét point
K. Thuram
20′
K. Thuram
48′
M. Kean
38′
R. Sottil
87′
- Juventus måtte søndag aften nøjes med 2-2 mod Fiorentina i Serie A, efter kampen undervejs blev afbrudt som følge af de medrejsende Fiorentina-fans fornærmelser mod holdets tidligere stjerne – serbiske Dusan Vlahovic
- Mens Fiorentinas fans stod for kampens negative oplevelse, stod franske Khephren Thuram i dén grad for den positive, og den startede efter 20 minutters spil, da han tog sagen i egen hånd og drev bolden frem og slutteligt hamrede bolden forbi David de Gea
- Den tidligere Juventus-angriber Moise Kean udlignede kort før pausen, da han med hovedet dirigerede Yacine Adlis knivskarpe indlæg i mål. Bare tre minutter efter pausen var Khephren Thuram dog atter på pletten, da han lidt heldigt fik fat i Teun Koopmeiners fremlægning og sikkert gjorde det til 2-1. Med tre minutter tilbage af kampen udnyttede Riccardo Sottil Juventus’ manglende skarphed ved at kanonere en blokeret afslutning op i nettaget bag Michele Di Gregorio i Juventus-målet