Forest-profil roser topplacering: Må holde benene på jorden
Elliot Anderson er ikke blind for at Nottingham Forest er særdeles godt kørende.
Fire på stribe for Nottingham Forest.
Efter sejren over Tottenham på Boxing Day befinder traditionsklubben sig i en særdeles gunstig position her knap halvvejs gennem sæsonen.
Det har de godt bemærket internt i klubben, lyder det fra Elliot Anderson.
– Man tager ikke skade af at kigge på tabellen, og se at vi gør det godt, fortæller han til BBC efter sejren over Tottenham.
– Jeg har selv holdt øje med det, og jeg vil sikkert tjekke den igen. Men vi skal blive ved med at holde niveau, mens vi må holde benene på jorden.
Anderson og Forest indtager aktuelt tredjepladsen midtvejs i runde 18 og blander sig i toppen med de helt store drenge.
Flyvende Forest sætter Tottenham til vægsSejren over Tottenham er sæsonens tiende triumf, i en sæson hvor de har vist sig bedre, end de fleste havde spået på forhånd.
Næste opgave for Nottingham Forest hedder Everton på Goodison Park. Det sker søndag den 29. december klokken 16.00.