Barca-profil i storform ramt af skade
Ferran Torres er ude med en muskelskade.
Ferran Torres er brandvarm i øjeblikket.
Han har scoret fire mål i sine seneste fem kampe – de fleste af dem fra bænken.
Men nu er der nedslående nyt til FC Barcelonas fans – for den spanske kantspiller er nemlig blevet skadet.
Det oplyser FC Barcelona på sin hjemmeside.
Klubben skriver, at Ferran Torres har pådraget sig en muskelskade under kampen mod Atlético Madrid lørdag.
En skade, som han ikke kan ryste af sig.
Der er tale om en skade i læggen, som nu kommer til at betyde, at Torres må sidde ude, til han er blevet skaden kvit.
Der meldes intet nærmere om, hvornår Barca forventer ham tilbage i aktion.
Nyheden kommer, en uge efter Barca meldte ud, at Lamine Yamal igen var blevet skadet og først kommer tilabge efter tre-fire uger.
24-årige Ferran Torres kom til FC Barcelona i januar 2022 efter halvandet år i Manchester City.
Barca-stjerne efter smertefuldt nederlag: Det er min skyldHan har i alt spillet 129 kampe for Blaugrana, hvor han har bidraget med 30 scoringer og 15 oplæg.