Premier League

Officielt: Southampton har fundet holdets nye træner

Saints har fået manden, der skal hjælpe holdet ud af krise.

Ivan Juric for AS Roma
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Southampton har haft et skrækkeligt efterår, og måtte tidligere på måneden vinke farvel til cheftræner Russell Martin.

Nu har klubben, der i øjeblikket ligger sidst i Premier League, fundet en ny mand til jobbet.

Valget er faldet på kroatiske Ivan Juric, der tidligere har været træner i AS Roma.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Ivan Juric har allerede givet en forsmag på, hvad der skal til for at holde Southampton i Premier League i næste sæson.

– Jeg vil have, vi skal være mere aggressive, presse hårdere og vi er nødt til at være hurtige til at skifte mentalitet, for sådan er min fodboldfilosofi, siger Ivan Juric til klubbens hjemmeside.

Den 49-årige træner har fået en aftale, der strækker sig over halvandet år.

Southampton har kun skrabet fem point sammen i denne sæson og ligger suverænt sidst med fire point op til Wolverhampton.

Hjulmand fravalgt – kroat meldes på plads i PL-klub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P