
FC Midtjylland tester formen mod Champions League-klub
Ulvene skal møde et østrigsk storhold i starten af 2025.

Ulvene fra FC Midtjylland er gået i vinterhi.
Men allerede nu har klubben lagt planen for de første måneders vinteropstart i 2025.
Her skal klubben blandt andet møde de østrigske vicemestre fra Red Bull Salzburg, der blandt andet har danske Mads Bidstrup, Maurits Kjærgaard og Adam Daghim i truppen.
Den østrigske storklub har haft en svær sæson, og holdet har netop fået ny cheftræner. Klubben er også med i Champions Leagues gruppefase, hvor det dog kun er blevet til én enkelt sejr.
Kampen bliver spillet på klubbens træningslejr i Portugal, hvor Estádio Algarve danner rammen.
Der bliver fløjtet i gang den 15. januar klokken 15.00 (lokal tid).
Inden Superligaen starter op igen, skal FC Midtjylland også møde bundproppen fra Vejle Boldklub i en testkamp. Den bliver spillet den 8. februar.
FC Midtjylland spiller Europa League-kamp mod Ludogorets den 23. januar.
