SIF-træner bænker stjerne: Kan ikke komme nærmere ind på det
Kent Nielsen vil ikke afsløre, om en af hans største stjerner er bænket i Oddset Pokalen grundet et nært forestående salg.
Den sidste kvartfinale i Oddset Pokalen for denne omgang står snart til at begynde, men til kampen mellem AaB og Silkeborg IF har Kent Nielsen gjort sig et ret så bemærkelsesværdigt valg.
SIF-træneren har nemlig valgt at bænke en af sine sikreste valg på holdkortet i form af Oliver Sonne, der på rygtebasis meldes tæt på et nært forestående salg til Championship-klubben, Burnley.
Det er spekulationer, som den erfarne cheftræner ikke vil deltage i, men hvortil han på kryptisk vis svarer:
– Der er mange faktorer som spiller ind, når man sætter hold. Det – der er vigtigst – det er, at træneren føler, at dem som starter, også er dem, som man har størst mulig sandsynlighed for at få et resultat med, indleder Kent Nielsen til Viaplay Sport News og fortsætter:
– Det mener vi i dag er Jens Martin i stedet for Sonne, og så kan du lave dine spekulationer, men dem vil jeg ikke deltage i, siger Kent Nielsen.
Du kan se begge startopstillinger herunder:
AaB’s startopstilling:
1. Vincent Müller
14. Andreas Bruus
4. Lars Kramer
13. Bjarne Pudel
20. Kasper Jørgensen
6. Mylian Jimenez
24. Mads Bomholt
8. Melker Widell
7. Jubril Adedeji
10. Oliver Ross
11. Mathias Jørgensen
Silkeborg IF’s startopstilling:
1. Nicolai Larsen
2. Andreas Poulsen
4. Pedro Ganchas
25. Pontus Rödin
19. Jens Martin Gammelby
6. Pelle Mattsson
8. Jeppe Andersen
20. Mads Larsen
17. Callum McCowatt
10. Younes Bakiz
9. Alexander Simmelhack
Kvartfinalen mellem AaB og Silkeborg IF begynder klokken 19 og kan følges direkte på Viaplay og Viaplay Sport News.