3F Superligaen

Ekspertens bud: Hent disse spillere Randers og Viborg

Campos fodboldekspert sætter Randers FC og Viborg FF’s kommende transfervindue under lup og giver sit bedste bud på, hvem klubberne bør købe.

Både Randers FC og Viborg FF bør forstærke sig i vinterens transfervindue, hvis man spørger Campos fodboldekspert.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

3F Superligaen er lagt i vinterhi for nu, men i stedet kan de fodboldhungrende fans af den hjemlige liga så småt begynde se frem til transfervinduets åbning, som nærmer sig med hastige skridt.

Den 1. januar 2025 kan alle klubber nemlig igen hente forstærkning til udefra, og Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz, kommer i en række artikler med sine bedste bud på, hvem de 12 klubber bør hente ind i jagten på at forstærke sig.

Jonathan Amon kunne være en mulig erstatning

Rasmus Würtz, fodboldekspert ved Campo

Herunder er turen nu kommet til Randers FC og Viborg FF:

I det kronjyske peger Rasmus Würtz på, at vinterens transfervindue for alvor kan blive sat i gang, hvis man vælger at sende den nuværende topscorer i 3F Superligaen videre:

– Hvis Randers FC kan holde sammen på deres trup, så bliver der helt sikkert glæde i klubben. Dog er de en sælgende klub, og bliver buddene høje nok, så siger de ikke nej, siger Würtz og fortsætter:

Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz

Rasmus Würtz er fodboldekspert ved Campo, hvor han deler sin dybdegående viden om dansk fodbold med særligt fokus på 3F Superligaen.

Som tidligere professionel spiller, mangeårig AaB-anfører og indehaver af Superligaens kamprekord, har Würtz en unik indsigt i spillet og en stor forståelse for dansk fodbolds dynamikker – både på og uden for banen.

Med sin analytiske tilgang og passion for sporten formidler han skarpe vurderinger og perspektiver, der gør ham til en af de mest troværdige stemmer i dansk fodbold.

– Derfor tror jeg også, at de skal forberede at erstatte Simen Nordli, der må være på radaren hos større klubber.

Jonathan Amon kunne være en mulig erstatning, selvom han er en lidt anden type, lyder det fra Campos fodboldekspert, der herefter retter sit blik mod Viborg FF:

Vælger Randers at sende den nuværende 3F Superliga-topscorer, Simen Nordli, videre i vinterens transfervindue, så bør man ifølge Campos fodboldekspert kigge mod Lyngby, hvor Jonathan Amon imponerer. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

– Viborg har kæmpet sig igennem dette efterår og ligger vel tættere på top 6 end til nedrykning, hvilket må være godkendt. Momentvis spiller de noget god fodbold og stabiliteten ligger også i, at de centralt har anfører Jeppe Grønning til at styre holdet.

– Desværre måtte Oliver Bundgaard udgå med en korsbåndsskade, der vil holde ham ude i tæt på et år.

– På den korte bane skal der derfor en erstatning ind her, og et godt bud kunne være Daniel Freyr Kristjansson fra FC Fredericia. Han har haft et glimrende efterår.

– Det eneste problem er, at han er ejet af FC Midtjylland, men kontrakten løber ud til sommer, så måske det kan åbne en mulighed for Viborg FF, lyder det slutvist fra Rasmus Würtz.

Campos fodboldekspert råder Viborg FF til at hente Daniel Freyr Kristjansson, der i denne sæson er udlejet til FC Fredericia fra FC Midtjylland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mens Viborg FF begynder forårssæsonen på en endnu ukendt dato i februar 2025 på udebane mod Brøndby IF, så tager Randers FC hjemme imod F.C. København i selvsamme runde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P