
Medie: Silkeborg er tæt på at sælge landsholdsspiller
Oliver Sonne er tilsyneladende på vej væk fra de forsvarende pokalmestre.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Oliver Sonne har haft en stor opblomstring i Silkeborg de seneste sæsoner.
Han er blevet en profil på det vestjyske mandskab, fået debut på det peruvianske landshold og er generelt blevet en kæmpe stjerne i sit ‘andet hjemland’.
Men nu kan Silkeborg-profilen snart være fortid i klubben.
Ifølge Midtjyllands Avis er Silkeborg, der netop har fået ny ejerkreds tæt på et salg af den højtprofilerede højreback.
Mediet beretter om engelsk interesse fra Championship-klubben Burnley.
Allerede i sommervinduet var der bud efter Oliver Sonne, men højreback valgte at blive i klubben trods stor interesse fra udlandet.
