AaB-anfører før pivåbent pokalbrag: Vi skal i semifinalen
Mathias Jørgensen har en klar idé om, hvordan han vil slutte 2024.
– Vi skal i semifinalen!
AaB’s Mathias Jørgensen har et klart mål for, hvordan han ønsker at slutte 2024.
Mandag mødes AaB og Silkeborg i et pokalbrag, der skal afgøre om den drøm går i opfyldelse og dermed afrunder et år, der også har budt på oprykning i det nordjyske.
Oprykning er dog ikke nok for Superligaens niendeplads. Der skal mere til i en klub som AaB, og det er der også gode chancer for, mener anføreren.
– I en stor klub som AaB skal vi gøre alt, hvad vi kan og se, hvor langt vi kan komme i pokalturneringen, og vi har sat os selv i en positiv situation.
– Jeg synes mulighederne er gode, men Silkeborg er også gode, siger han til AaB’s eget medie.
Og hvordan de skal slå Silkeborg IF, har Mathias Jørgensen også lagt en klar strategi for.
– Vi skal udnytte perioderne på kuglen godt og se, om vi kan få spillet rundt om Silkeborg og kørt dem lidt flade.
– Og så skal vi udnytte noget af den plads, som de giver væk, når de får bygget op, så vi kan komme hurtigt den anden vej, siger han til klubbens eget medie.
AaB og Silkeborg spillede uafgjort 2-2 i den første kvartfinale i Oddset Pokalen, og dermed er det en pivåben duel, der skal afgøres på Aalborg Portland Park mandag klokken 19.00.