Europa League

Thomasberg udpeger hvor Porto særligt er gode

FC Midtjyllands cheftræner har stor respekt for morgendagens modstander.

Thomas Thomasberg på sidelinjen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FC Porto
FC Porto
t t u v u
:
FC Midtjylland
FC Midtjylland
t t v t v
dage
timer
minutter
sekunder

Årets sidste kamp venter for FC Midtjylland.

Et begivenhedsrigt 2024 rundes af i Portugal, hvor Ulvene krydser klinger med Porto i Europa League.

Thomas Thomasberg, cheftræner i FC Midtjylland, er bekendt med den store opgave, som det bliver at overvinde den portugisiske storklub.

– Vi kender Porto rigtig godt. Vi har en afdeling, der har kigget en masse kampe, ligesom jeg også selv har. Vi ved, det er et dygtigt hold – særligt på hjemmebane, fortæller han på dagens pressemøde.

Og selvom Porto er inde i en dårlig stime, så skal man ikke tage fejl af deres kvalitet, fortæller Thomasberg.

– De er individuelt stærke, og selvom de kun har vundet én af de sidste seks, er det et hold, der har høj klasse på en del positioner.

Men Portos dårlige form betyder samtidigt, at de forud for kampen er under FC Midtjylland i tabellen, hvor portugiserne kun har hentet fem point.

Midtjyderne har hentet syv point og befinder sig tre pladser over Porto på en 20. plads, der altså giver adgang til playoff om videre avancement.

Kampen mellem Porto og FC Midtjylland fløjtes i gang klokken 21.00 og kan følges på Disney+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P