
Vilde Jonas Wind snyder Bo Henriksen til sidst i måldrama
Wolfsburg-angriberen blev den helt store målhelt hjemme mod Mainz.

Foto: Swen Pfrtner/AP/Ritzau Scanpix
- Bo Henriksen og Mainz var tæt på at tage en flot sejr på udebane mod Wolfsburg, der både havde Jonas Wind og Joakim Mæhle i spil. Men en vild slutspurt anført af førstnævnte betød, at Wolfsburg løb med en dramatisk sejr
- Mainz var foran med 2-3, da stadionuret passerede 80 minutter. Det lignede, at Bo Henriksens tropper ville få en ny sejr til samlingen, men Joakim Mæhle fik lidt tilfældigt sat Jonas Wind op til afslutning i feltet, og så kunne danskeren med sit fjerde sæsonmål udligne for gæsterne til 3-3. Dybt inde i overtiden var der igen jackpot for Wind og Wolfsburg, da den danske angriber stangede holdet foran med 4-3, der blev kampens resultat.
- Den dramatiske sejr betyder, at Wolfsburg overhaler Mainz i Bundesliga-tabellen, hvor Wind og holdkammeraterne stryger op på femtepladsen. Mainz er nummer ni.