Amorim: Vi er en kæmpe klub, men ikke et kæmpe hold
Ruben Amorim har gjort status på tingenes tilstand i Manchester United.

Ruben Amorim har fået sin sag for i Manchester United.
Portugiseren har nemlig fået til opgave at bringe klubben tilbage til sin storhedstid.
Der er dog et stort stykke arbejde forude, da klubben i skrivende stund indtager en kummerlig 13. plads i Premier League.
Ifølge Amorim er der dog en logisk forklaring.
- Vi er en kæmpe klub, men vi er ikke et kæmpe hold. Det ved vi godt, så der er intet problem i at sige det.
- Vi er ikke et af de bedste hold i ligaen. Det er vi nødt til at sige og tænke helt klart. Men historisk set er vores klub måske den bedste i ligaen. Så der har vi et problem.

Den 39-årige portugiser ved dog godt, hvor man i stedet skal lægge fokus.
- Vi er nødt til at fokusere på de små detaljer, og så skal vi nok forbedre os som hold, fortæller Ruben Amorim ifølge BBC.
Manchester United spiller næste gang lørdag klokken 18:30 hjemme mod Nottingham Forest - hvis vejret tillader det.
Det kan du læse mere om lige her:

Manchester United
Ruben Amorim












