Ligue 1

Melder sig ud af kapløbet om Pogba: Kan ikke være med

Nice har ikke den store tiltro til, at man kan lykkes med at hente Paul Pogba til klubben.

Paul Pogba under en opvarmning forud for en af Juventus' kampe.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

I oktober fik Paul Pogba reduceret den karantæne, han i sin tid modtog som konsekvens af en dom for doping.

I november meddelte Juventus så, at den franske stjerne havde fået ophævet sin kontrakt i den italienske storklub.

Derfor er Paul Pogba nu på klubjagt.

Et navn af en sådan kaliber er selvsagt lig med et hav af bejlere.

Det er i hvert fald fornemmelsen i Ligue 1-klubben Nice, der nærmest på forhånd har kastet håndklædet i ringen:

– For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, at vi har mulighed for at hente Pogba til Nice.

– Jeg tror, at der er en masse klubber, som vil undersøge muligheden nærmere, også selvom det er lang tid siden, at han har spillet.

– Jeg tror, at der kommer til at være stor konkurrence, og jeg tror ikke, at vi er i stand til at kæmpe med om at få sådan en spiller til Nice, siger klubbens sportsdirektør, Florian Maurice, til L’ Équipe.

I dag 31-årige Paul Pogba har i løbet af sin seniorkarriere kun tørnet ud for Juventus og Manchester United.

Sideløbende er han blevet noteret for 91 kampe på det franske landshold.

Han har ikke været i kamp siden den 3. september 2023.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P