
Chelsea-chef: Langt bedre end forventet
Det går vældig godt i Cheslea.

Forandring fryder.
Det har ikke altid gjort sig gældende i Chelsea, hvor udskiftning – både i truppen og på trænerbænken – ikke altid har været lig med succes.
Dog må det siges, at The Blues sprudler under Enzo Maresca, som overtog tøjlerne i sommer.
Selv mener italieneren da også, at det går over al forventing.
– Med hensyn til forventninger, så går det langt bedre, end jeg havde turde håbe, når man ser på måden, vi spiller på og resultaterne.

– Det har været meget kort tid sammen, men det bedste er, at der er mange ting, vi kan gøre bedre, og vi er på vej i den rette retning.
– Jeg betragter det stadig som et stort stykke arbejde, men bare fordi, det er det, gør man jo stadig sit bedste, fortæller Enzo Maresca ifølge BBC.
Chelsea indtager i skrivende stund en delt andenplads sammen med Arsenal i Premier League.
Begge mandskaber har 25 point, præcis samme målscore og antal scorede mål.